|
Fodring og hold af heste på stutteriet
Følhopper:
I vinterperioden fodres alle føl- og goldhopper med 1-2 kg
Stud Balance fra
Skibby
Handelscenter, derudover får de 0,75-1,5 kg Dodson &
Horrell Alfalfa.
Hopper i sidste del af drægtighed og i laktation samt
træning / klargøring får også Barley Rings.
Om aftenen før vi lukker stalden, får de endvidere en gang
Irish Mash fra St. Hippolyt.
Alle Hopperne har hø eller wrap af god kvalitet (min 80%
tørstof) ad libitum - også på fold.
Alle hopperne fra 2 år og ældre opstaldes i store, lyse
bokse på 4x4 meter. De
kommer ud i så mange timer som overhovedet mulig, ca. 6-10
timer dagligt alt efter vejret.
Om sommeren når alle hopper har folet og de yngste føl er
mindst 14 dage gamle, bliver de alle sammen lukket på sommer
græs, dog tidligst først i maj. De kommer ind på stald igen
i løbet af september. I hele perioden fodres hopperne,
alt efter foderstand, 1-2 gange dagligt med 0,5-3 kg
Stud Balance samt Breeders Formula fra Solanum.
Vi har på sommerfolden lavet et solidt stativ hvor alle
heste bliver bundet op under fodring.
Alle hopper bliver beset/beskåret af vores smed ca. hver 6
uge uanset alder.
To gange årligt bliver der lavet gødningsprøver på alle
heste for at undersøge for
orm. Alle hopper er naturligvis vaccineret og alle drægtige
hopper bliver vaccineret mod virusabort i 5-7-9 af deres
drægtighed.
Fra føl til 2 år:
Når
føllene er mellem 3-4 måneder bliver de bundet op ved deres
egen krybbe i hoppens boks, hvor de får en håndfuld Stud
Balance fra
Skibby
Handelscenter samt Young Stock Formula fra Solanum. Når
føllene bliver ca. 5 måneder bliver de fravænnet. Derefter
går de enten i løsdrift eller i bokse 2 sammen.
Her fodres de med ca. 1 kg Stud Balance samt Young Stock
Formula og en håndfuld lucerne og hø/wrap ad libitum.
I Sommerperioden som åring kommer de på døgngræs fra 1 maj
til 31 september, her bindes de op 1 gang dagligt hvor de
fodres med 0,5 kg Stud Balance samt Young Stock Formula. Når
de kommer ind fra sommergræs som 1 års fodres de med 1,5 kg
Stud Balance, 1 Kg Dodson & Horrell Alfalfa samt Breeders
formula fra Solanum samt hø/wrap ad libitum.
|