Ældre nyheder

 

 

26/12-2010
Vi venter følgende føl næste år:

Kancún på Gute Ideé e. Connery / Herzkönig / Mahagoni. Termin 1/5.
Kancún på St.Pr.Pr.St. Honeygirl e. Sixtus / Tivano / Radom. Termin 28/3.
Fly Society xx på Pr.St. Paulina e. Adenauer / Ibikus / Donauwind. Termin 1/3
Sixtus på Lambada e. Kostolany / Pidroneur / Tango. Termin 15/4.


21/12-2010
Lacroze blev i November indsynet til 30 dags HLP (Hengst Leistungs Prüfung) ved Stald Bescht, Schlieckau.
Det var med stor spænding at vi satte kursen mod den to dags afsluttende prøve i Schlieckau der gik over to dage den 20 & 21 december.

Vi syntes at Lacroze gjorde sig ok, på selve dagen, han havde ikke den aller mest rutinerede dagligdags rytter, og testrytterne var ikke de bedste, men alle hingstene var sat flot op til prøven, alle i god foderstand, nogen lidt for god:-)

Til slut på anden dagen blev hingstene oprangeret Lacroze blev nr. 13 ud af 49!! og gik foran flere fløj og præmiehingste fra de andre tyske forbund, blandt Trakehnerne blev han nr. 4 ud af 14 et resultat vi er meget glade for!

Lacroze fik følgende point:

Samlet: 8,21
Dressur: 7,96
Springning: 8,48


 

28/7-2010
Fra torsdag den 22 til søndag den 25 var vi med Kancún og Lacroze til Trakehner International Bundesturnier i Hannover.

Kancún klarede sig over alt forventning og vandt både fredag og lørdag M* & M**, foran over 30 ekvipager!! Søndag havde Kancún og Camilla efter vores menig deres bedste ridt, det var to af dommerne også enige i, men med pladscifrene 1-3-13, kan man altså ikke vinde, det blev dog til en 4 plads.


Eurodressage kan man bla. læse dette om Kancún:
Two other approved stallions dominated several dressage classes. In the youngster tour at M* and ** level, the most impressive bay Kancun (by Tuareg x Seeadler) with Camilla Qvistgaard represented his new home Denmark and won both classes. The stallion is a ¾ brother to Monica Theodorescu’s former World Cup partner Renaissance Fleur TSF and has the layout and quality of a world class mount.
Vi takker for de venlige ord, og ser igennem med at de ikke har helt styr på afstamningen der nede syd for grænsen :-)


Lacroze skulle starte samme med flere af de hingste som også var i Neumünster, han var desværre noget urolig og stresset at have med første gang, så da det endelig gjaldt 3 års championatet var der ikke mere benzin på. Alligevel blev det til en flot 5 plads foran Præmiehingstene Legretto og Saint Syr, det vidner da om kvalitet!

 

3/7-2010
Lacroze deltog i endags afprøvningen ved Taf hoppekåring og endagsafprøvning, han fik i alt 8,38 og ikke en del karakter under 8!
Man kan dog undres hvordan man vil ha en stor hest på 170 cm, til af kunne springe fornuftigt i løsspringningen med kun 6,2 meter mellem 2 & 3 forhindring.

 

 

8/6-2010

Vi har været på Roskilde Dyrskue med Prima.
På trods af utrolig lidt klargøring gjorde Prima fin figur, og blev oprangeret som fløj i sit hold og tildelt ærespræmie. Der udover blev hun inviteret til eliteskuet på Broholm til August.

 

 

26/5-2010

Vi var draget til vores første Landsstævne på Broholm i pinseferien fra den 22-24/5. Selvom vi syntes at Camilla og Kancún var ved at havde fundet melodien havde vi ikke de store forhåbninger om at Camilla og Kancún kunne ride til placeringer.

Vi blev positivt overasket!


Vi startede med sejr lørdag i MB2 og fulgte den fornemme start op med to flotte anden pladser i henholdsvis MB3 og MB1.
Vi var meget glade og stolte over den flotte debut for både hest og rytter. Næste stævne bliver i Frederiksværk på hjemmebane den 12/6 hvor der venter debut i MA1.

 

 

13/5-2010

Ved Glostrup Rideklubs C stævne i dressur vandt Kancún og Camilla MB3 med 3% til nærmeste konkurrent.

 

2/5-2010
Camilla og Kancún blev nummer 2 til Vindinge Rideklub's c stævne med 67%,
det var deres debut i mb3.

 

 

5/4-2010
Lacroze er nu startet sin aktive ridekarriere. Camilla har købt part i ham, og
vi glæder meget til at følge dem.
Planen er nu at Lacroze skal gå 1 dags afprøvning i Næstved i forbindelse
med TAF's endags stævne, herefter gælder det 3 års championatet i Hannover.

 

 

3/4-2010
Kancún og Camilla vandt MB1 ved Gribskov Rideklubs distriktsstævne.
 

 

31/3-2010
Lambada folede i nat med et yderst charmerende brunt hingsteføl som

resultat. Han er er døbt Lacún Selsø.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10/3-2010

Så er hingstevalg på plads:
Lambada skal til EH Sixtus.
Paulina skal til Fly Society XX.
Honeygirl skal til Kancún.
Gute Ideé skal til Kancún.

 

 

1/3-2010
Vi har meldt følgende heste til Roskilde Dyrskue:

2 års: Prima Selsø e. Connery/Adenauer/Ibikus.
4 års og ældre: Lambada e. Kostolany/Pidroneur/Tango, med føl e. Kancún.
Honeygirl e. Sixtus/Tivano/Radom, med føl e. Kancún.

 

 

8/2-2010

Noget overraskende havde Honeygirl folet her til morgen uden nogen hjælp.
Da vi tjekkede hende i går aftes var der igen tegn på at hun var ved at være
klar, men alt er gået godt på trods af at hun var første gangs folende og
stod med dækken med bagbensstropper.
Man kan se mere om føllet her
.
 

 

30/1-2010
Den globale opvarmning savnes enormt!!
Med frosne vandrør, og en hoppe der nærmer sig foling, er det os en gåde hvor den globale opvarmning forsvandt hen :-)
 

29/1-2010
Der er kommet nye bedækningsbetingelser for Kancún, de kan ses her.
Kancún er også meldt til hingsteshow i Middelfart søndag den 28/2.

 

 

22-25/10-09

Så kom den store dag, hvor vi skulle til kåring i Neumünster. Lacroze har været i træning hos Hans Jørgen Hoeck som havde et fantastisk stykke arbejde med hesten.

Vi ankom torsdag formiddag i god tid. Lacroze tog det hele med knusende ro og gik straks i gang med at spise, da han var blevet installeret i sin boks. Første punkt var måling og mønstring på hård bund bund. Lacroze har målene 167 cm i stangmål og 20,0 i pibe. Mønstring på hård bund gik OK og Lacroze’s taktfaste gang fornægtede sig ikke. Man kunne mærke på alle hestene at alt var nyt og at det også var koldt og blæsende.

 

Fredag stod der løsspringning og mønstring på trekantsbane på programmet. Lacroze sprang helt super og på trekantsbane kunne det ikke være bedre. Han fik vist både sin gode skridt og sin helt fantastiske trav med både sving og bæring.

 

Lørdag var dommens dag med friløb. Også her viste Lacroze sig fra sin bedste side.

Stor var vores skuffelse derfor da Lacroze fik dommen nicht gekört.

 

Men som vi var enige om da vi kørte hjem. Vi kom hjem med den samme fantastiske hest som vi tog af sted med, og Lacroze var en drøm at have med ”i byen”. Hele vejen rolig og velafbalanceret og parat til ydede sit bedste, og vi selv er blevet en erfaring rigere. Men vi må indrømme at det ikke er let ”at spise kirsebær med de store”.

 

Fremtiden for Lacroze, som den ser ud lige nu, er at få ham solgt til en rigtig dygtig rytter, som vil kunne udnytte hans kæmpe potentiale som dressurhest. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om at Lacroze med den rigtige rytter vil kunne nå helt til tops i dressurens verden

Lacroze er ikke alene en hest med en enorm gangformåen, men også en hest med et helt super temperament. En hest af en sjælden kaliber.

 

 

03/10-09
Neumünster nærmer sig med hastigt, og Lacroze har udviklet sig positivt siden
forbesigtigelsen.

Det bliver enormt spændene at se hvordan han håndtere hele situationen.

Kancún´s søstre Krönnung og Kainda har begge to Hibiskus afkom med i Neumünster,

Kaindas er en to års hoppe, mens Krönnungs er en 2 års hingst.

 
Kataloget til Neumünster er online og kan ses på linket her:
Katalog til Neumünster


 

 

26/8-09

 

Så kom den længe ventede dag, som vi havde imødeset med stor spænding, hvor vi skulle fremstille vores første afkom til forbesigtigelse.

Lacroze tog sig rigtig godt ud på dagen og blev udtaget til hingstekåringen i Neumünster, som eneste dansksavlede hingst på årgangen.

Ved forbesigtigelsen var der mulighed for at få taget de obligatoriske røntgenbilleder. Lacroze gik heldigvis i kategori 1, som er den bedste.

 

Det er muligt at se video fra forbesigtigelsen via de to nedenstående links:
 

På hård bund

I ridehus



 

 

24/8-09
Så nærmer tiden for forbesigtigelsen sig.

Efter en virus infektion er Lacroze ved at være klar igen, det bliver enormt spændene at se vores to drenge i selskab med mange andre unge hingste.
Forbesigtigelsen starter på onsdag den 26 kl 9:00 i Gut Aldenrade i Tyskland.

 

 

22-23/8-09
Eliteskuet på Broholm.

I avlsdelen vi havde ved føleskuerne kvalificeret Kabri-moon,
Papagena, Gute Ideé og Gimpel, men valgte i sidste øjeblik kun at tag Papagena med.
Hun blev noget skuffende ikke oprangeret, så en gang i mellem må man undre sig lidt over hvad det er der bliver kigget efter. Der blev under hele oprangeringen talt meget om "Trakehner type" og hvis man i dag kigger mere på hovedet end hesten som helhed og bevægelsen, får man mere end almindeligt svært ved at konkurrere med andre avlsforbund i fremtiden, i forhold til avl af rideheste!


I ridedelen må man sige at der bliver ved med at ske positive fremskridt hos
trakehnerne, større antal startende, absolut bedre ridning og også kvalitet af ridehestene er blevet bedre.
Kancún vandt både indledende og finalen for 8 års, i finalen blev det blandt andet til et 9 tal for galop.

 

 

9/8-09
Kancún og Camilla var i dag til distriktsmesterskab for hold i Fjorlandets rideklub.
De var stærkt medvirkende til en sejr for Frederiksværk Rideklub, deres ridt blev
belønnet med over 70%.

 

 

5/8-09
Kancún var i dag til stævne på Frederiksværk Rideklub, hvor de red LA4, og blev nummer 2 med 67,2% kun med 1 point til nummer 1.

 

 

1/8-09

Vi drog i dag for tredje år i træk af sted til følskue, vi havde vores to hingsteføl
og ene hoppeføl med.
 

Papagena e. Sixtus/Paulina, fik følgende beskrivelse:

Et føl af meget god køns- og racetype i store rammer, vellinieret.
Skulderen ønskes en anelse længere, manken mere markeret.
Fundamentet meget korrekt, med meget gode led.
Bevægelsen rummelig, elastisk, med særdeles god knæ- og haseaktion.

Og blev tildelt karaktererne: 8-7-8-8-9-8-8 / 56 og blev oprangeret som fløj!!


Gimpel e. Imperio/Gute Ideé, fik følgende beskrivelse:

Et knoglestærkt føl af jævn god type. Muskuløs krop.
Et kraftigt og rummeligt bevægelsesforløb, med god skulderfrihed,
men kunne gøre sig større for til. Hingsteemne.

Og blev tildelt karakterene: 8-7,5-7,5-7,5-8-7,5-8 / 54 og blev oprangeret som
nummer 4.


Kabri-moon Q e. Silver-moon/Kabrisonne, fik følgende beskrivelse:

Et meget stort, vellinieret føl af god køns og racetype, velansat hals,
lidt knap skulder. Fundamentet Korrekt. Bevægelsen kraftfuld og energisk, løsgjort og med god undergriben. Hingsteemne.

Og blev tildelt karakterene: 8-7-8-7,5-8-8,5-8,5 / 55,5 og blev oprangeret som
nummer 2.


Dermed har vi endnu ikke fremstillet et føl til følskue uden at få det udtaget til
eliteskuet!!!
 

 

14/7-09
Vi afleverede i dag Kay og Lacroze, på Hesselhøj hestecenter, de er der for at blive klar gjort til forbesigtigelse forud for hingstekåring i Neumünster.

Forbesigtigelsen finder sted den 26 augsust på Gut Aldenrade, ved Neumünster.

Vi har netop fået at vide at der er tilmeldt 136 hingste i hele Tyskland til
forbesigtigelse.

 

1/7-09
Honeygirl aflagde i dag 1 dagsrideprøve i Neu Benthen i tyskland, hun
repræsenterede som den eneste trakehnerne ved denne prøve hvor der ellers
var Hannoveranere, Holstenere og Mecklenburgere.


Honey opnåede I alt 7.9 i snit med 8,1 for dressur, 8,5 for ridelighed og
7,37 for springning. Dette placerede hende som vinder af dressuren og samlet
3'er. Dermed er Honeygirl præmiehoppe, og når hun næste år forhåbentlig får
sit føl kan vi tilføje en statspræmie!!

 

27/6-09
Kancún og Camilla startede LA6 ved Hornsherreds Rideklub´s c stævne og vandt
med 67,92%.

 

10/6-09
Kancún og Camilla startede LA2 ved Fredriksværksrideklub´s c stævne og
opnåede 67,9%.

 

 

8/6-09
Vi har været på Roskilde dyrskue, vi havde Kancún og Honeygirl med de blev begge tildelt 23 point og ærespræmie.
 

Kancún fik følgende beskrivelse:

En hingst af passende størrelse og særdeles god type.
Kønt hoved og velansat hals, middellang og skrå skulder.
Velansat hals, god overlinie, velformet kryds.
Passende tørre og føre lemmer.
Bevægelsen god i skridt og særdeles god og rummelig i trav.

Honeygirl fik følgende beskrivelse:
Passende stor hoppe af særdeles god type.
Udtryksfuldt hoved og velansat hals.
Særdeles god skulder, middellang velmarkeret manke og god overlinie.
Velformet muskuløst kryds.
Parallelforskudt og indfodet højre for.
Passende føre baglemmer.
Bevægelsen er særdeles god.

 

Kancún gik også med i det store hesteshow hvor han gjorde en god figur, han var dog lidt træt lørdag og søndag.

Men alt i alt et par rigtig hyggelige dage.

 

21/5-09
Vi har i dag fået program til Roskilde dyrskue, vi har meldt Kancún i gruppen
af ældre hingste, samt Honeygirl i gruppen af 3 års hopper, vi glæder os til at se hvordan de bliver bedømt.

Kancún skal også gå i det store hesteshow lørdag og søndag, som en del af
Trakehnernes show.

 

20/5-09

Gute Ideé er konstateret drægtig med Kancún, med termin 6/4-2010.

 

11/5-09
Der er nye tekster til hopperne samt nye billeder af Lorenth og Gute Ideé.

 

6/5-09
Lambada er konstateret drægtig med Kancún.
Hun har termin 16/3-2010.

 

1/5-09
Honeygirl var til hoppekåring i Tasdorf, hun blev hårdt men retfærdig bedømt.

Hun fik følgende karaktere: Type: 8, Krop: 8, Fundament: 6, Skridt 7, Trav 9, Galop 8, Helhed 7,5 ialt 53,5 point og derved præmiehoppe aspirant.

 

13/4-09
Gute Ideé folede i nat kl 00:30, resultatet blev et meget sportsbetonet ædelt brunt hingste føl.
Han skal hedde Gimpel Selsø.

 

12/4-09
Hingsteføllet vi har købt af stutteri Q er blevet døbt Kabri-moon Q.

 

7/4-09
Vi har købt et hingsteføl. Han er efter Silvermoon / Caprimond / Inselkönig, han er avlet af Niels Kure, Stutteri Q.

Hans mor, Kabrisonne, avlede sidste år bedste hoppeføl i Nordsjælland e. Karolinger II, derudover er hun halvsøster til Kaminja (Kancún´s mor)

 

 

2/4-09

Paulina folede i nat kl 23:55, resultatet blev et højtstillet rødt hoppeføl med 4
små sokker og en sjov skæv blis.

Vi har nu igen valgt at skifte hingst så nu bliver det også Kancún som Paulina bliver ifolet med.

 

30/3-09
Honeygirl er i dag konstateret drægtig med Kancún efter kun et forsøg, hun har
termin 12/2-2010. Hvis alt går godt er det så det første danske Kancún føl efter vi købte ham til Danmark i 2008, og vi glæder os!!

28/3-09
Kancún og Camilla var i dag til stævne i Kongelunden, det gik fint på trods af
nogen skønhedsfejl, de opnåede 67,51% hvilket rakte til en 4. plads.

27/3-09

Lorenth Tremhuse folede her til aften 22:22 med et meget ædelt hingsteføl
efter EH. Buddenbrock.

 

03/03-09
Vi har meldt tre heste til Roskilde Dyrskue: Kancún, Honeygirl og Lambada.
 

16/2-09
Flyinfact XX er blevet solgt fra hans tidligere ejer Ib Larsen, så vi har besluttet
at bruge Imperio på Paulina i år.
 

02/02-09
Da Janus har fået meget travlt med sit arbejde, har vi besluttet at sende Kancún i ridning.
Kancún er kommet til Camilla Qvistgaard, der er 4 års beriderelev i Frederiksværk
rideklub. Vi håber at se Camilla og Kancún på konkurrencebanerne i løbet af foråret og sommeren!!

 

01/02-09
Honeygirl er kommet hjem efter en måneds tilridning, hun fungere rigtig godt under rytter.
Vi har meldt Honeygirl til kåring fredag den 1/5 på Tasdorf i tyskland.

 

02/01-09
Honeygirl er sendt i tilridning hos Camilla Qvistgaard i Frederiksværk.

 

8/1-09

Der har været en artikel i hest og rytter om os, klik her for at læse den.

 

 

 

 

 

16/12-08 
Så er hingstevalgene for 2009 på plads:
 
Paulina, e. Adenauer/Ibikus skal til Flyinfact xx
Lorenth e. Distelzar/Bergsturm skal til Kancún
Lambada e. Kostolany/Pidroneur skal til Kancún
Lucia e. Pidroneur/Tango skal til Kancún
Honeygirl e. Sixtus/Tivano skal til Kancún
Gute Ideé e. Connery/Herzköning skal til Kancún
 
Der ud over er vi på udkig efter 1-2 hopper til at låne/leje til Kancún.

 

 

21/10-08 
Så er efteråret lige på trapperne og vi har fået håndprøvet vores hopper, og venter følgende føl:
 
Imperio på Gute Ideé e. Connery/Herzkönig med termin 24/4
EH. Sixtus på Paulina e. Adenauer/Ibikus med termin 28/3
EH. Buddenbrock på Lorenth e. Distelzar/Bergsturm 26/3
 

17/8-08
Succes!!!
Vi var til Eliteskue på Broholm, og med os havde vi det røde guld :-)
Vores hoppeføl Prima Selsø blev oprangeret som reservefløj!
Vores 2 års hoppeplag Honeygirl blev oprangeret som fløj!

 

27/7 2008

Ved følskuet i Fredensborg blev Prima oprangeret på 3 pladsen hun var på det tidspunkt meget i vækst og viste ikke den bevægelse hun ellers har vist, hun fik følgende beskrivelse: Et meget stort og veludviklet føl af god type, særdeles gode rammer. Passende føre lemmer. Bevægelsen er ret god i skridt og trav, god galop med god balance. og fik følgende karakterer: 8-9-7,5/7-7-7,5/8 i alt 54 point og dermed udtaget til Eliteskuet.

 

12/7-2008

Ved hoppekåringen i Baunehøj blev Honeygirl udtaget til Eliteskuet.

 

8/6-2008
Vores nye hoppe Gute Idee var til følskue med sit hingsteføl e. Songline på Hörem i Tyskland. Hun blev oprangeret som fløj ud af 17 hingsteføl!
Føllet fik blandt andet 9 i type, trav og galop og en tværsum på 57 point!!

 

6/6-2008
Paulinas barnebarn, Preusens Petit e. Preussenwind/Caprimond, blev på Roskilde dyrskue udtaget til eliteskuet som fløj i 2 års holdet.


30/5-2008
Vi har meldt følgende heste til hoppekåring/championat på Baunehøj 12/7:
Kancún er meldt i 6/7 års indledende championat.
Lorenth er meldt til 3 års kåring.
Honyegirl er meldt til 2 års bedømmelse.
 
 

16/5-2008
Janus kæreste Merete har fået sin nye Trakehner hoppe Lorenth Tremhuse hjem til os, se mere om hende under hopper.
 

 

10/5-2008
Vi har købt en ny avlshoppe:
Gute Idee og er efter Connery/Herzkönig/Mahagoni.
Hun er 5 år og 168/21,0 hun er kåret med følgende: Type 8, Krop 7,5, fundament 7,5, skridt 8,5, trav 8,5 galop 8,5, Helhed 8 (56,5).
Hun har i år føl e. Songline og sidste år havde hun et hingsteføl e. Kaiserdom som gik med følfinalen på Hörem sidste år med 56 point.
Gute Idee er i folet ved Imperio e. Connery/Balfour XX.

 

Hendes søster Gute zeit e. Consul fik i 2007 kåret sønnen Glenn Grant i Neumünster, og han blev solgt for 50.000 euro.
 

1/5-2008
Hingsteplagene Lacroze og Kay er kommet på sommergræs.

 





Foto: Pernille Carlsen

24/4-2008  

Grundet videreuddannelse er Kancún ikke længere tilgængelig til bedækning i resten af 2008.

 


1/4 2008

Paulina har folet, og har fået et stort, smukt rødt hoppeføl som er døbt Prima Selsø.






 

24/3 2008

Vi var til hingsteparade i Næstved. Kancún gjorde god figur, trods den korte tid han har været redet.
 

 

31/1 2008
Lucia kastede sit føl flere måneder for tidligt.

 

 

20/1 2008
Hingstevalg 2008 på plads:
Lambada e. Kostolany skal til Kancùn.
Lucia e. Pidroneur skal til Kancùn.
Paulina e. Adenauer skal til EH Sixtus.

 

 

21/12-07
Aerosmith e. Kancún/EH Sixtus opnået 55,5 point fordelt med 9-8-7/7,5-9-7/8.
Aerosmith er avlet af Johnny og Lone Sørensen.


8/11-2007
Vi har købt Kancún, en kåret hingst efter E. H. Tuareg.
Se mere under Hingste.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

7/11-2007
Honeygirls mormor St.Pr U Pr.St Herzminze er blevet udnævnt til Elitehoppe.

 

30/10-2007 
Ved Hingstekåringen i Neumünster blev Elitehingsten Lehnsdorff, som er ud af samme hoppestamme som alle vores L heste, udnævnt til årets hingst 2007.
Lacroze's far Buddenbrock blev også udnævnt som elitehingst.

 

 

4/10-2007:

Vi har købt en ny hoppe som med tiden skal indgå i stutteriet. Hun hedder Honeygirl, og er efter EH Sixtus/ EH Tivano. Se mere under hopper.

 

 

30/9-2007:

Craig er solgt til Sverige.

 

 

29/9-2007:

I dag har det været store flytte dag, Lambada er blevet sat i ridning, og vi har fået Kay Dyrhave hjem.
 

 

20/9-2007:

Fairly’s Lord of the Dance er solgt til Carina Bai fra Albertslund tillykke med det.

 

 

18/8-2007:
Vi var til eliteskue på Broholm med Lacroze, han var noget mat på dagen og viste sig ikke optimalt.

Han opnåede at blive Reservefløj i kampen om årets bedste hingsteføl.
 

 

 

 

29/7-2007:

Kay Dyrhave og Lacroze Selsø var i dag til følskue på Karlslundegården.

Lacroze viste sig ok på dagen og blev belønnet med 57 point, fordelt med 8-8-8 / 7,5-8,5-8,5 / 8,5
Med beskrivelsen: Et føl af meget god køns- og racetype i meget store rammer. Velkonstrueret front, lidt lang overlinie.
Passende føre lemmer. Bevægelsesforløbet særdeles løsgjort, rummeligt og energisk og velafbalanceret.

Kay var noget mat og fik en tværsum på 52,5.
 

26/7 2007:

Vi har købt hingsteføllet Kay Dyrhave e. Connery/Pidroneur/Kennedy hos Familien Carlsen i Sorø.

 

24/7-07:

Fairly’s Nice Suprice er solgt til Camilla Andersen fra Randers. Tillykke med det.

 

21/7-07:

Scarlet døde på Helsingborg Dyrehospital af tarmslyng.

 

10/7-07:

Tänzeverin er solgt til Niels Kure fra Helsingør. Tillykke med det.

 

5/7-07:

Lucia blev kontrolscannet efter hun blev klemt for tvillinger og hun var stadig drægtig.

Hun har termin 5/5-08 med Kaiserdom.