Papagena Selsø Ident:   Født: 2. april 2009  Mål: forventet 168-170 cm

Stamtavle

Billeder

   

Papagena fører noget af det ypperste trakehnerblod i sine årer gennem faderen EH Sixtus og i særdeleshed gennem moderen, præmiehoppen Paulina e. Adenauer / Ibikus. Planen er at Papagena sammen med Prima fra sidste år skal viderefører Pelagonia stammen her hos os.

EH. Sixtus e. Habicht / Ibikus er en af nyere tids mest betydningsfulde trakehner hingste. Hans karriere i korte træk: 1991 Reservesieger i Neumünster efterfølgende solgt til Gestüet Hörstein efter tæt kapløb på auktion mod Gestüet Hörem. Aktiv i springsporten under Gilbert Böchman med flere sejre og placeringer i Grand Prix. Fra hans første årgang kommer stempel hingsten EH. Buddenbrock, der ud over er han far til et utal af kårede hingste, blandt andet Kasparow, Axis, Sabary, Peron Junior med mange flere. I 2002 i en alder af kun 13 år blev han udnævnt til årets hingst.

Paulina fører gennem sin afstamning noget af det bedste trakehnerblod med sig. Hendes far Adenauer virkede kun i 3 år, herefter blev han solgt til Frankrig som dressurhest hvor han går Grand Prix med stor succes. Morfaderen Ibikus behøver ikke nogen nærmere præsentation, ligesom oldefaderen Donauwind heller ikke gør. Pauline er ud af den kendte hoppestamme Pelagonia, som blandt andet har lavet 3 kårede hingste, 1 elitehingst, 15 præmiehopper og 5 gange årets hoppe. Paulina’s mormor Pilau II er helsøster til TNC Partou’s mor. Pilau II er selv mor til hingsten Pidroneur og mormor til hingsten Preussen-Wind.

Paulina var til kåring i 1999 hvor hun blev kåret med følgende beskrivelse: Storrammet hoppe af god type. Velkonstrueret i hals, skulder og overlinie. Muskuløs bagpart. Passende føre lemmer, men vid bag. Energisk, rummelig og løsgjort bevægelsesforløb. Paulina fik følgende kåringskarakterer: 8-8-7-8-8-8-8

Paulina blev årets næstbedste hoppe, samme år gik hun også næstbedste 30 dages stationsafprøvning med et samlet resultat på 7,7.